ProjektZone |
There are no translations available. Alle projekter har det overordnede formål at bevidstgøre om voldsspiraler og forebygge aggressioner og voldsproblematikker ved at implementere og praktisere konfliktløsning i organisatoriske og samfundsmæssige konfliktzoner både nationalt og international.
Der udvikles og researches indenfor ContraZones 4 erfarings- og kompetenceområder med afsæt, hvor voldsspiraler og tillidsbrud opstår og behovet for lederskab og anerkendelse bliver nærværende:
De nære relationers Zone Den organisatoriske Zone Den samfundsmæssige Zone Den internationale Zone
Et af projektzonens udviklingsområder er at holde sig opdateret og orienteret i forhold til at undersøge og indsamle internationale resultater, forsøg og erfaringer fra felten med fokus på voldsdynamikker og specifikt ifht. voldsforebyggelse i grupper og i lokal samfund. Der kan være tale om videnbaseret forsknings artikler og undersøgelser samt kreative og innovative projekterfaringer fra lokale områder og Ngo-aktiviteter.
For at udforske dette område udvikler ContraZone flere rejse- og netværksaktiviteter med det for øje at skabe interkulturelle dialoger og undersøge forskellige internationale konfliktområder, hvor konflikter og voldsspiraler opstår i forhold til kulturelle, religiøse og politiske forskelligheder. Der er tale om et ophold, hvor man får et indgående kendskab til et lokal område, hvor der er fokus på befolkningens majoritet/minoritets status, religiøse uenigheder, asymmetriske magtforhold og voldsproblematikker. (se endvidere projektbeskrivelser)
Alle aktiviteter i den nationale og internationale projektzone er baseret på frivillighedsprincippet og der vil søges fonde til rejseaktivitet og ophold. |